Sådan gør du

Qapuk kan hjælpe dig med hurtigt og nemt at blive bedre til dansk. Vi har talt med flere unge grønlændere, der har brugt det danske sprog som en vigtig brik i deres kunstneriske, politiske eller akademiske karriere. Vi har sammensat en række øvelser omkring grammatik, udtale og sprogbrug, der er nogle af de allervigtigste, hvis du gerne vil forbedre dit dansk og på den måde gøre din skolegang lettere og sjovere.

Du får:

  • 6 sprogspil med i alt ca. 600 sprog-opgaver 
  • Du træner udsagnsord, talemåder, forholdsord, udtale, tillægsord, ordstillinger
  • Qapuk er testet med elever fra GUX Sisimiut og Nordatlantisk Gymnasieklasse 
  • Belønning efter hvert niveau i form af grønlandsk kunst/ kultur fx streetart, musikvideo og lign.

Prøv om du kan få 15 rigtige i træk. Kan du det får du en belønning.

Det er dygtige kunstnere som har udvalgt nogle af deres bedste værker, som de gerne vil vise dig. Det er blandt andet:

  • Paarma Brandt (akvareller) 
  • Gukki Nuka (digitale fotos)  
  • Heidinnguaq og Jane Sakæussen (musikvideoer)  
  • Da Bartali Crew (Musikvideo (rap))
  • Martin Brandt (fotokunst) 
  • Cheeky (Street art
  • Maya Sialuk Jacobsen (tatoveringer (pencil-art)) 

 

Lidt om de enkelte øvelser

 

Forholdsord (lat. præpositioner) http://www.fjern-uv.dk/praepos.php

Forholdsord (lat. præposition) er ord, der beskriver et forhold – en placering position – mellem steder, ting, personer etc. 

På dansk står forholdsordene ofte foran navneordene, og det hedder derfor: 

Hundene boede uden for byen.

Det, der kan give udfordringer, er, at forholdsordene kan give meget mening til en sætning. Der er for eksempel stor forskel på, om man henter vand på toilettet, eller toilettet. 

Følgende ord er forholdsord: i, på, til, fra, over, under, ved, for, efter, om, med, af, ad, hos, gennem, mod, bag, foran, forbi, før, imod, inden, langs, mellem, omkring, uden.

Kan du bruge dem rigtigt?

Ordstilling http://www.fjern-uv.dk/ordst1.php

Ordstilling kan nemt give problemer, hvis man ikke har dansk som sit førstesprog. Hovedreglen er, at der findes to slags sætninger; en fremsættende ordstilling, og en omvendt ordstilling. 

Den nemmeste måde at kende forskel på de to er at se på grundled og udsagnsled. 

Han sover nu (s v a) Her er subjektet på første plads –> fremsættende ordstilling

Nu sover han (a v s) Her er verballedet på første plads –> omvendt ordstilling 

Talemåde (lat. idiom)

Ordet ”talemåder” beskriver egentlig sig selv. For det er en bestemt måde at bruge sproget på. Det, der kan være svært – men også sjovt – er, at det ikke altid er til at gennemskue, hvad en bestemt talemåde dækker over. Handler det om kager, når man har en kage i ovnen? Der er ikke nogen regler for, hvordan man kan finde ud af, hvad en talemåde betyder. Men jo flere, man kender, des bedre er man til at afkode, hvad det er, der egentlig bliver sagt, når din lærer beder dig om at stramme ballerne og bide i det sure æble. 

Prøv selv at se, hvor mange af følgende talemåder, du kender

Tillægsord (lat. adjektiver) http://www.fjern-uv.dk/adj.php

Dette er en ordklasse, der beskriver navneordene. Du kender måske ikke reglen, selvom du allerede bruger den, når du taler og skriver. Lad os tage tillægsordet ”fin”. Det hedder for eksempel: 

En fin pige

Men: Et fint hus

Tillægsordet bøjes efter, om navneordet er et t-ord eller en n-ord. Hvis du er i tvivl kan du altid bruge en ordbog. Du kan læse mere om tillægsord her. 

Udsagnsord (lat. verber) http://www.fjern-uv.dk/spverber.php

Udsagnsordene er den ordklasse, der fortæller noget om handling og bevægelse. Det kan være udfordrende at finde ud af, hvilken grammatisk tid, man skal bruge. Bagefter skal man også finde ud af, om udsagnsordet er regelmæssigt eller uregelmæssigt, altså om det ændrer sig i de forskellige tider. 

Nutid: Jeg ser nordlyset over hundepladsen

Datid: Jeg så nordlyset over hundepladsen

Hvis du er i tvivl, kan du altid bruge en ordbog. Men prøv at løse opgaverne og se, hvor mange verber, du har styr på. 

Udtale

Afhængigt af, hvor i verden man kommer fra, er der forskellige lyde og udtalemåder, der kan give udfordringer. For grønlandsksprogede er det typisk lydene fra konsonanterne p og k på dansk, som bliver udtalt anderledes end på grønlandsk.